Lysestumper der bringer lys til mange....

På 2 lysestøberier - i Brædstrup og i Hårslev - har en stor gruppe frivillige megen brug for lysestumper for at kunne fremstille DANMISSION GENBRUGSLYS.

Siden starten af dette folkekirkelige non-profit foretagende er der støbt to millioner genbrugslys, som ved salg tænder håb hos både børn og voksne i de tredjeverdenslande, Danmission nu har arbejdet i, i 180 år...

Når der sælges en pakke af de smukke genbrugslys til 35 kr. kan f.eks.
- et barn på kostskole i Sydindien spise sig mæt i 14 dage
- en kvinde i Tanzania købe et myggenet og spare sin familie for at blive syge af malaria.

Der er kirker, hvor man samler et par hundrede kilo lysestumper om året, - en restauratør der har en container stående til at samle lyesstumper i osv.

 

Der er i  både Falkerslev  og Horbelev kirker opstillet kasser til indsamling af lysestumper i våbenhuset. Her kan man lægge sine lysstumper - få eller mange - og på den måde bidrage til at GØRE FREMTIDEN LYSERE - for mennesker i Afrika, Mellemøsten og Asien.