Søndag d. 26. maj 2019, Kl. 20:30 til kl. 21:30

Efter aftengudstjeneste hopper vi i bilerne og kører om på den anden side af Præstemosen ved Lammehave Økologi, Eriksdalsvej 24, 4871 Horbelev. Her vil naturvejleder Marie Roland tage os på en stemningsfuld tur til Præstemosen. Vi skal høre nattergalen, som netop synger allerkraftigst lige før mørket falder på. Turen går over engene til fugletårnet, hvor Marie vil fortælle om store og små skabninger og samhørighed mellem natur og mennesker. Bagefter vil der være mulighed for at købe økologiske varer i Jakobs hyggelige gårdbutik. Husk fornuftigt fodtøj og påklædning efter vejret.

Turen arrangeres af Horbelev Menighedsråd. Den er gratis og kræver ikke tilmelding.

Medvirkende
Pastor Mette Marie Trankjær